Bliver dit parforhold styret af kriser? Har du en fornemmelse af, at du har mistet letheden, den gensidige tiltrækning eller forståelsen for hinanden? Kan du ikke huske sidste gang I grinte og talte dybt sammen eller bare nød øjeblikket?
Jeg hjælper jer med at forstå jeres parforhold og forstå og genkende egne behov såvel som den andens.
Ved hjælp af effektiv parterapi er det muligt at finde hinanden igen. Finde letheden, trygheden og samhørigheden.
I parterapien hjælper jeg jer med at analysere parforholdet, så I forstår hvorfor I påvirker hinanden. Hvorfor I kommer ind i en ond cirkel og hvordan I kan bryde den.
Ofte handler skænderier i hverdagen om overfladiske ting. I mange tilfælde er disse skænderier et udtryk for behov som ikke bliver mødt. Fx manglende opmærksomhed, tillid, respekt, anerkendelse eller sex. Fastlåste adfærdsmønstre skaber onde cirkler og småting kan blive til alvorlige konflikter. Jeg hjælper jer med at finde de skjulte følelser, der ligger gemt bag jeres adfærd.
I lærer at åbne op for hinanden og udtrykke følelser mere frit og uhæmmet. Vi arbejder med empati, så I bliver mere kærlige overfor hinanden, mere livlige, glade og nære sammen. Med udgangspunkt i empati og forståelse hjælper jeg jer med at bryde de onde cirkler og finde forbindelse på ny.
Arbejdsmetoderne er forskellige og tilpasses det enkelte par.