Parterapi hos Aarhus Parterapi

Professionel hjælp

Baggrunden for det moderne parforhold er som regel to menneskers ønske om at få og give kærlighed, sex, nærhed og tryghed i en meningsfuld relation og for de flestes vedkommende om at få børn med hinanden og skabe en familie. Men realiseringen af disse ønsker kan have det svært i en travl hverdag, hvor kampen for at nå og kunne alt det, man gerne vil fylder og opbruger en masse energi. I slipstrømmen heraf følger alt for tit par problemer og skilsmisser.

Dag, aften og weekendtider er samme pris

Priser

Målet med AarhusParterapi.dk er, at reducere antallet af skilsmisser i Danmark ved at tilbyde hjælp, der faktisk virker.

1.250 kr.

Parterapi 1 x 90 minutter

6.250 kr.

Klippekort 6 x 90 minutter

625 kr.

Nyt onlineprodukt. Tilgængeligt fra 16/4 2026

AarhusParterapi.dk

Anbefalinger fra kunder

Mange par har gennem årerne vist deres taknemlighed ved at give mig en anbefaling. Der er samlet et udpluk af dem her.

Lene og Hans

Vi har nydt at arbejde med Jesper hos Aarhus Parterapi. Han hjalp os med at rumme og forstå forskellige problemer, som vi har kæmpet med i årevis.

Joan og Peter

Da vi blev gift var alt vidunderligt mellem os. Som årene gik forsvandt det vidunderlige. Jesper hjalp os med at finde tilbage til kærligheden.

Helen og Allan

Vi startede i parterapi på et tidspunkt hvor vores verden var faldet fra hinanden. Vi sov hver for sig. Vi fik hjælp til at finde kærligheden til hinanden igen.

Jesper Fristed Sørensen

Parterapeuten

Jeg er certificeret af Socialministeriet og Dansk Psykoterapeut forening via IFGA

Jeg er uddannet hos Institut for gestalt analyse (Bjødstrup). Her har jeg studeret i 7 år, herunder 2,5 års specialisering i parterapi. Jeg har beskæftiget mig professionelt med parterapi i 17 år og arbejder med områdets mest gennemprøvede og anerkendte terapiformer.

Min passion for forelskelse, kærlighed og samliv har udviklet sig gennem mange år. Faktisk hele mit liv. Mine egne forældre blev skilt før jeg blev født og jeg begyndte tidligt at undre mig over de dynamikker, der får mennesker, som engang har elsket hinanden, til at behandle hinanden, så det ender med skilsmisse. 

Som ung og voksen kæmpede jeg selv i lange svære perioder med kærligheden. Jeg indså til sidst, at hvis jeg gjorde som jeg plejede, uden at lære noget nyt, ville det ende som det plejede… ensomt.

Efter at have prøvet en masse forskellig terapi, der ikke rigtig havde nogen varig effekt, besluttede jeg mig for selv at uddanne mig til psykoterapeut, for på den måde finde ud af hvordan det hele hang sammen. Det er en af de bedste beslutninger i mit liv. Jeg har nu i mange år levet et lykkeligt liv og jeg er taknemlig for at kunne hjælpe andre med deres forelskelse, kærlighed og samliv.

Jesper Fristed Sørensen

Parterapeut

AarhusParterapi.dk

Valg af parterapeut

Når I har brug for parterapi, er det en god ide at høre jeres netværk, om de kan anbefale en god parterapeut. Alle kan kalde sig parterapeut og skrive hvad som helst på en webside, men det er desværre ikke ensbetydende med at I får professionel hjælp. Derfor er det en god ide med en reference fra nogle I stoler på og som kender jer. 

Vælg en parterapeut med en godkendt udannelse. At blive en kompetent parterapeut kræver en uddannelse som psykolog eller psykoterapeut fra et uddannelsessted, der er godkendt af Socialministeriet. Derudover skal man tage en specialiseret efteruddannelse i parterapi. At blive parterapeut er dermed noget, man bygger ovenpå en terapeutuddannelse. Dette sikrer at parterapeuten kender til psykologiske teorier og kliniske problemstillinger og samtidig evner at lave egentlig parterapi.

At der er en vis kemi mellem jer og parterapeuten er vigtigt. Uden en vis kemi kommer man kun en gang og så er pengene spildt. Derfor tilbyder jeg at I 20 minutter inde i den første samtale, kan gå uden beregning, hvis I føler kemien ikke passer. 

AarhusParterapi.dk

Ofte stillede spørgsmål

Virker parterapi?

I bogen Kærlighed og parforhold under forskernes lup af Thomas Nielsen, kan man læse at der er meget varieret effekt af parterapi. Noget af det er decideret deprimerende læsning. Så nogen steder virker parterapi og andre steder virker det ikke. Her er det vigtigt at understrege at det jo er parterapeuten, der er den profesionelle, så det er som udgangspunkt ikke parrets skyld.

Hos AarhusParterapi er 100 par blevet kontaktet et år efter de havde afsluttet parterapien. Her oplyste 87 % af parrene, at de enten var tilfredse eller meget tilfredse med deres parforhold.

Grunden til min høje succesrate er, at jeg ikke er hoppet med på bølgen med at lave symptombehandling. Symptombehandling er meget mindre krævende, men det har ingen varig effekt. I bedste fald virker symptombehandling i 6 måneder og så er man tilbage hvor man startede.

Hos AarhusParterapi laver jeg ikke symptombehandling, men derimod årsagsbehandling. Det betyder at vi sammen finder årsagerne til udfordringerne i parforholdet og arbejder med dem, så de forandres. Dette er grunden til at parterapi hos Aarhus Parterapi holder i længden og kan kaldes en varig forandring.

Hvad koster parterapi?

Prisen varierer fra sted til sted. En hurtig søgning på nettet viser priser fra 800 kr for 60 minutter til 2500 kr for 90 minutter. Hos Aarhus Parterapi er prisen 1250 kr for 90 minutters parterapi.

Hvornår virker parterapi ikke?

  • Hvis den ene ikke synes, der er nogen grund til parterapi og ikke vil involvere sig i parterapien
  • Hvis man benægter at begge parter har ansvar for parforholdets udfordringer
  • Hvis man benægter enhver fejl og ikke har nogen interesse i at arbejde med sig selv i parterapien
  • Hvis man ikke vil kigge på følelsesmæssige skader, man måtte have med fra opvæksten
  • Ved alvorlige psykiske funktionsnedsættelser
  • Ved enhver form for vold, misbrug og tvang i parforholdet. Her er der først brug for individuel terapi hos en specialist på disse områder

Hvornår er det for sent at starte i parterapi?

Det er oftest aldrig for sent at gå i parterapi. Uanset om I ønsker at få klarhed over jeres udfordringer og hjælp til at løse dem, eller om I allerede har besluttet jer for at blive skilt og ønsker at blive hjulpet bedst muligt gennem skilsmissen. Dog kræver parterapi at begge parter har energi til at gøre et stykke arbejde.

AarhusParterapi.dk

Kontakt og klinikoplysninger

Telefon eller sms: 20 33 48 88
Telefontid hverdage 9.00 til 17.00

Jeg kan være svær at træffe på telefonen. Hvis du indtaler en besked, ringer jeg tilbage senest dagen efter.

Mail: kontakt@aarhusparterapi.dk

Adresse
Hammershusvej 43
8210 Aarhus V
(parallelt med Paludan Müllers vej, overfor IT-byen)

Der er gratis parkering udenfor døren.
OBS: Nogle af parkeringspladserne er reserveret til el-biler.

Afbud eller udeblivelse
Der opkræves fuldt salær ved udeblivelse eller afbud samme dag.

Links
Psykoterapeutforeningen
Politik om beskyttelse af personoplysninger